Sider

torsdag den 13. februar 2014

Stjernedragt

Den dag min storebror og svigerinde var forbi for at fortælle at jeg skulle være faster, var vi rundt og kigge i huset og vi kom til syværelset, hvor jeg jo selvfølgelig havde gang i nogle projekter.

Min svigerinde udbryder: "Ej så får man jo sådan en masse sødt tøj, og det kunne da være mega sejt med sådan en stjernedragt ligesom Maggi fra Simpsons. Ej og så lige når babyen begynder at gå, det vil da være total sødt med sådan en stjerne der vralter afsted."

Ja så blev jeg jo ligesom nød til at gøre noget ved det. Da niecen blev 1 år, skulle hun selvfølgelig have sin stjernedragt.



Der er plads til små ændringer på dragten, men eftersom det er den første der blev syet, er jeg meget godt tilfreds. Min svigerinde kunne i hvert fald godt se hvad det var :-)

Nu glæder jeg mig bare til at se niecen i dragten, og se om den fungerer :-)