Sider

Viser opslag med etiketten Udklædning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Udklædning. Vis alle opslag

mandag den 27. februar 2017

Fastelavn er mit navn... vol. 2

Så har den store dreng været til fastelavn i vuggestuen sammen med bedstemor og farmor. Som i har kunnet se i et tidligere blog indlæg, stod den i år på en fræk Robin Hood.

Jeg fik klippet hakker i blusen, både bund og ærmer, hvilket også hjalp gævaldigt på længden :-) Det var jo så den lette del af det hele, så nu skulle der bare laves en hat og nogle sko. Det duede jo ikke at han skulle gå rundt i han mørkeblå hjemmesko med en kran på -Det passer jo ikke helt til Robin Hood.

Selvfølgelig skulle både sko og hat drille helt vildt, og kunne slet ikke tænke til hvordan det skulle laves ordenligt, men færdig blev det da. -Igen, så er det kun fastelavnstøj, og knægten er jo ligeglad.


Vi fik far til at klippe nogle bambuspinde som skulle bruges til pile og en gren som skulle bruges til bue. Mens far lavede buen, limede jeg lidt sejlgarn om spidsen på pilene for at de lignede pile lidt bedre. Røret til pilene er fra en køkkenrulle, hvor der er limet stof rundt om.

Da det skulle med om i vuggestuen, blev vi enige om, at det nok var bedst hvis pilene blev limet fast, så de ikke begyndte at skyde med dem eller stikke hinanden. Det var han nu lidt utilfreds med, da han blev ved med at sige de skulle tages ud så vi kunne skyde :-)

Tasken han havde på maven, var selvfølgelig fyldt med guldmønster, ellers er man jo ikke en rigtig Robin Hood :-)


Han fik alt tøjet på i vuggestuen, men han ville vidst ikke have hatten på i særlig længe, men til gengæld var tasken med guldmønster super god, for der kunne man jo gemme sine rosiner :-)

onsdag den 1. februar 2017

Fastelavn er mit navn...

Da jeg har termin om godt 1 mdr, som falder sammen med fastelavn, har jeg været igang med at tænke fastelavnskostume allerede. Han skal jo ikke snydes bare fordi der kommer en lille ny.

Jeg er kommet frem til at han skal være Robin Hood, så fik tegnet et hurtigt mønster på en bluse og et par bukser. Da der skal være takker i bunden af blusen, lavede jeg den godt lang så der var noget at klippe af.

Da jeg endelig fik den prøvet på ham, var det nærmere en hel kjole jeg havde fået lavet. Men han synes det var hyggeligt, for så skulle der jo danses rundt i den "fine" nye kjole ;-)


Til gengæld passede bukserne super fint. Har tegnet et par sweat bukser af da jeg gerne vil have syet et par til ham. Tog lidt vidde hist og pist og satsede på at de nu ikke blev for stramme til et par leggings. og de passer nu meget godt. Måske ikke de bukser/leggings der sidder pænest, men til dette brug synes jeg det er helt fint :-) Man ser alligevel ikke numsen, da blusen går nedover

tirsdag den 29. april 2014

Find Holger :D

Så er det da vidst på tide jeg får vist vores udklædning til min fødselsdag :-)

Vi havde længe gået og tænkt at vi skulle være supermand og superwomen, men vi kunne bare mærke at vi ikke var helt tilfredse med det, og kunne derfor ikke rigtig tage mig sammen til at få lavet noget udklædning. Men så kom vi i tanke om Find Holger, så det blev det :-)


Vi søgte lidt på nettet for at få noget inspiration og for at være sikker på at ramme så rigtigt som muligt. Da jeg jo har en mave der vokser lidt, synes jeg det var svært at lave mit i alt for god tid, og da der generelt var så meget der skulle laves og gøres klar osv. så kom jeg jo alt for sent i gang med det hele, men færdig det blev jeg :-)

Jeg tog et grundmønster til nogle leggins og lavede lidt længere og højere så de kunne lukkes ved tæerne så det blev til strømpebukser i stedet, og lavede dem godt høje så de kunne komme over maven. Nederdelen og blusen blev et meget hurtigt mønster efter noget af mit "gamle" tøj fra skabet, og så var det jo et sats om det blev godt eller ej.

Til kærestens udklædning blev der også lavet nogle meget hurtige mønstre. En gammel, enorm skæv bluse, blev grundlag for hans, og så et par jeans, for lige at få vider osv, og ja så med en del tilretning på mønsteret så det kunne bruges som sweat pants i stedet for jeans. I maven er der bare sat en elastik i.

2 hurtige hatte blev bikset sammen, og så var det det. Min kæreste har lavet dusken på toppen af huen, så lidt ros til ham også :D

Smid endelig en kommentar hvis du lyster