Sider

tirsdag den 20. august 2013

Så meget tråd, og så alligvel aldrig den rigtige

Inden jeg gik i gang med mit næste projekt, fik jeg ryddet lidt op i alt mit sytråd. Skulle lige have et overblik over hvilke farver jeg egentlig har.  

Hold da op hvor har jeg egentlig meget tråd når man sådan får det lagt op på den måde.
Havde godt nok købt noget nyt i Stof og Stil til kjolen, men da jeg fik tjekket alt mit sytråd igennem, havde jeg allerede noget næsten magen til det jeg havde købt, så det må vidst være godt nok :-) Dejligt når der er noget der kan genbruges på den måde, hvilket hører til sjældenhederne..

lørdag den 17. august 2013

Prikker, tyl og en masse stof

Så har jeg fået handlet ind til vi skal til bryllup om 14 dage :-) Nu skal det så bare gerne ende ud i en flot kjole. 


Jeg har længe haft kig på det prikkede stof, men har bare ikke villet købe det, inden jeg vidste om jeg kunne nå at få syet en kjole til brylluppet. 

Jeg gik længe og spekulerede over hvordan kjolen skulle se ud, men da det var på plads, gik jeg ellers i gang med at lave et mønster. Hvilket jeg har brugt nogle aftenener på de sidste par uger. Jeg havde besluttet mig for at jeg først måtte købe stoffet når mønsteret var på plads, så jeg vidste jeg kunne nå at blive færdige til brylluppet.

Nu skal det ellers bare klippes, syes, presses, syes og så presses lidt mere, men tror den bliver super god :-)

tirsdag den 13. august 2013

Rangle med African Flower

Da jeg jo som bekendt har nogle African Flower sekskanter i overskud, skal de da bruges til noget fornuftigt.

En af sekskanterne har jeg valgt at bruge til en rangle. Ranglen er blevet forholdvis stor, da det er sekskanten der har bestemt størrelsen. Den færdige rangle måler ca. 20 cm i længden.


Jeg hæklede 15 rækker med fm inden jeg begyndte at tage ind. Hanken har jeg bare lavet den længde jeg nu synes passede til den størrelse rangle.

Ranglen er fyldt med pudefyld og en bjælde. Inde på facebook var der en der på et tidspunkt foreslog at komme bjælden i et af de gule hylstre fra Kinderæg. Derved vil fyldet ikke sætte sig fast i bjælden og bjælden vil ikke ruste i vask. Inden jeg puttede den gule ting ind i ranglen, har jeg sat masser af tape omkring, så der forhåbentlig ikke kan komme vand ind.

Det er ikke så tit jeg har hæklet noget med farveskifte på den måde. Jeg har forsøgt at gøre det på en lidt anden måde denne gang, så der er kommet en mere flydende overgang mellem farverne. Jeg synes resultatet er blevet super godt, og klart noget jeg vil gøre fremover.


Det jeg har gjort er, at når hver omgang afsluttes med en km, stikker jeg nålen gennem masken, slår den nye trådfarve rundt om hæklenålen og trækker igennem begge masker. Tippet har jeg set på en eller anden blok, men kan simpelthen ikke huske hvilken

mandag den 5. august 2013

Hæklet African Flower

Nu har jeg set så mange lave de sødeste dyr med african flower sekskanter, så nu blev jeg da også nød til at forsøge mig med de fine lapper.

Opskriften til sekskanterne har jeg fundet hos Heidi Bears. Opskriften er oversat til dansk, og så er der nogle enormt gode billedforklaringer til, så det kan næsten ikke gå galt :-)


Da man ikke kan finde gratis opskrifter på de hæklede dyr med blomsterne, blev mit projekt til en bold i stedet. Min plan var at bolden skulle holdes i én farveskala, og så sy lapperne sammen med en kontrast farve. For lige at give lidt ekstra, var det meningen at 2 blomster skulle være i kontrastfarve; det er så endt med at kun en blomst er i kontrast farve.

Der skal bruges 12 femkanter til at lave en hæklet bold, så da jeg havde hæklet 12 lapper og var klar til at hækle dem sammen, fandt jeg ud af, at jeg havde siddet og hæklet sekskanter i stedet :-/

Forsøgte mig på mange måder, men det kan ikke lade sig gøre at lave en bold med sekskanter. Fik klippet en ordentlig stak sekskanter ud i papir, men lige lidt hjalp det. På facebook gruppen var der en der foreslog en otte kantet "bold", så det blev det til.



Derudover var der også nogle der linkede til bolde hvis jeg ville bruge mine sekskanter. Til disse skal der bruges 20 sekskanter og 12 femkanter, så det skal helt sikkert også prøves på et tidspunkt. Opskriften til denne type bold kan ses her.

En ting jeg helt sikkert har lært af det her, er at man nogle gange skal koncentrere sig lidt mere engang imellem når man laver noget :-D Ved African Flower blomsten afgør antal stangmaskepar hvor mange sider der kommer, så i stedet for 6 stangmaskepar, skulle jeg kun have haft 5 stangmaskepar.

Da der er lidt store huller i blomsterne, har jeg valgt at sy et foer af staut, så fyldet ikke vil "kravle" ud af bolden. Derudover har jeg fyldt bolden med yndlingsfyldet fra Ikea puder.

Har stadig 4 sekskanter tilovers, så nu må vi se hvad de på et tidspunkt bliver brugt til :-)