Sider

Viser opslag med etiketten Fastelavn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fastelavn. Vis alle opslag

mandag den 27. februar 2017

Fastelavn er mit navn... vol. 2

Så har den store dreng været til fastelavn i vuggestuen sammen med bedstemor og farmor. Som i har kunnet se i et tidligere blog indlæg, stod den i år på en fræk Robin Hood.

Jeg fik klippet hakker i blusen, både bund og ærmer, hvilket også hjalp gævaldigt på længden :-) Det var jo så den lette del af det hele, så nu skulle der bare laves en hat og nogle sko. Det duede jo ikke at han skulle gå rundt i han mørkeblå hjemmesko med en kran på -Det passer jo ikke helt til Robin Hood.

Selvfølgelig skulle både sko og hat drille helt vildt, og kunne slet ikke tænke til hvordan det skulle laves ordenligt, men færdig blev det da. -Igen, så er det kun fastelavnstøj, og knægten er jo ligeglad.


Vi fik far til at klippe nogle bambuspinde som skulle bruges til pile og en gren som skulle bruges til bue. Mens far lavede buen, limede jeg lidt sejlgarn om spidsen på pilene for at de lignede pile lidt bedre. Røret til pilene er fra en køkkenrulle, hvor der er limet stof rundt om.

Da det skulle med om i vuggestuen, blev vi enige om, at det nok var bedst hvis pilene blev limet fast, så de ikke begyndte at skyde med dem eller stikke hinanden. Det var han nu lidt utilfreds med, da han blev ved med at sige de skulle tages ud så vi kunne skyde :-)

Tasken han havde på maven, var selvfølgelig fyldt med guldmønster, ellers er man jo ikke en rigtig Robin Hood :-)


Han fik alt tøjet på i vuggestuen, men han ville vidst ikke have hatten på i særlig længe, men til gengæld var tasken med guldmønster super god, for der kunne man jo gemme sine rosiner :-)

onsdag den 1. februar 2017

Fastelavn er mit navn...

Da jeg har termin om godt 1 mdr, som falder sammen med fastelavn, har jeg været igang med at tænke fastelavnskostume allerede. Han skal jo ikke snydes bare fordi der kommer en lille ny.

Jeg er kommet frem til at han skal være Robin Hood, så fik tegnet et hurtigt mønster på en bluse og et par bukser. Da der skal være takker i bunden af blusen, lavede jeg den godt lang så der var noget at klippe af.

Da jeg endelig fik den prøvet på ham, var det nærmere en hel kjole jeg havde fået lavet. Men han synes det var hyggeligt, for så skulle der jo danses rundt i den "fine" nye kjole ;-)


Til gengæld passede bukserne super fint. Har tegnet et par sweat bukser af da jeg gerne vil have syet et par til ham. Tog lidt vidde hist og pist og satsede på at de nu ikke blev for stramme til et par leggings. og de passer nu meget godt. Måske ikke de bukser/leggings der sidder pænest, men til dette brug synes jeg det er helt fint :-) Man ser alligevel ikke numsen, da blusen går nedover

tirsdag den 29. april 2014

Find Holger :D

Så er det da vidst på tide jeg får vist vores udklædning til min fødselsdag :-)

Vi havde længe gået og tænkt at vi skulle være supermand og superwomen, men vi kunne bare mærke at vi ikke var helt tilfredse med det, og kunne derfor ikke rigtig tage mig sammen til at få lavet noget udklædning. Men så kom vi i tanke om Find Holger, så det blev det :-)


Vi søgte lidt på nettet for at få noget inspiration og for at være sikker på at ramme så rigtigt som muligt. Da jeg jo har en mave der vokser lidt, synes jeg det var svært at lave mit i alt for god tid, og da der generelt var så meget der skulle laves og gøres klar osv. så kom jeg jo alt for sent i gang med det hele, men færdig det blev jeg :-)

Jeg tog et grundmønster til nogle leggins og lavede lidt længere og højere så de kunne lukkes ved tæerne så det blev til strømpebukser i stedet, og lavede dem godt høje så de kunne komme over maven. Nederdelen og blusen blev et meget hurtigt mønster efter noget af mit "gamle" tøj fra skabet, og så var det jo et sats om det blev godt eller ej.

Til kærestens udklædning blev der også lavet nogle meget hurtige mønstre. En gammel, enorm skæv bluse, blev grundlag for hans, og så et par jeans, for lige at få vider osv, og ja så med en del tilretning på mønsteret så det kunne bruges som sweat pants i stedet for jeans. I maven er der bare sat en elastik i.

2 hurtige hatte blev bikset sammen, og så var det det. Min kæreste har lavet dusken på toppen af huen, så lidt ros til ham også :D

Smid endelig en kommentar hvis du lyster

lørdag den 19. april 2014

Forskelligt pynt til fødselsdagen

Så har jeg fået holdt den bedste fødsesldag længe. Alle gæsterne var fint klædt ud og der var højt humør lige fra de første gæster trådte ind af døren :-)

Nu kan jeg vidst godt vise noget af alle mine fødselsdagsforberedelser frem.

Det første jeg fik lavet var bordkortene. Som jeg har nævnt før, så har jeg været heldig at have lidt klippe hjælp til bordkortene, da de små mus er sat sammen af den del små stykker :-) Jeg blev meget tilfreds med det færdige resultat, og de blev nu noget flottere en dem jeg havde fået ideen fra :-D


Til et hvert fint dækket bord, skal der jo også lys på. Kunne ikke helt beslutte mig for hvad jeg ville have, så tænkte, at jeg kunne da lave et eller andet selv. For at det skulle blive lidt i temaet, kom jeg i tanke om at jeg da kunne lave nogle små kroner og så sætte et fyrfadslys i midten.


Eftersom vi skulle slå katten af tønden, skulle der selvfølgelig også laves nogle kroner. Kronerne blev lavet og stod klar, men de blev aldrig afleveret :-) Folk snakkede og snakkede, så der var slet ikke tid til at kåre de retmæssige vindere. Og så skulle man jo også lige have haft tjekket op på "reglerne" inden :-)



Der sad to katte på et bord....

"Der sad to katte på et bord, kvitte vitte vit bom bom...." :-)

Når temaet til min fødseslsdag nu var fastelavn, skulle vi selvfølgelig også slå katten af Tønden. Der skulle selvfølgelig være en kat i hver tønde, så måtte jo hellere få lavet nogle.


Kattene er lavet af filt, og syet sammen på maskinen. De er fyldt ud med lidt pudefyld for at de ikke bare er helt flade. Havde tænkt jeg bare ville tegne ansigt med forskelllig farvet kridt, men det fungerede ikke helt som jeg havde håbet på. Derfor blev valget at jeg ville prøve om det kunne fungere med glimmerlim, og synes resultatet blev super fint :-)

Min fødselsdag blev holdt hjemme ved svigerforældrene, og deres hund var helt vild med disse katte. Da vi var hjemme hos dem for at gøre klar til fødselsdagsfesten, kunne den lige akurat nå en af kattene på bordet, og så var den ellers væk :-) Efter lidt løben frem og tilbage, lykkedes det at få katten igen :-)

Da vi var færdige med at slå katten af tønden, måtte den hellere få sig en kat, og glad det blev den :-D

søndag den 30. marts 2014

Fødselsdagsforberedelse 2

Der er stadig godt gang i forberedelserne herhjemme i hytten. Nu er der heller ike voldsomt længe til det kan blive afsløret hvad det er det hele bliver til :-)

Der gik helt papir krøller i det den ene aften. Små papir strimler der er et par millimeter brede og spidse i den anden ende. Super hurtig og let at få dem krøllet. Hvad mon det bliver til i sidste ende..? :-D


Efter som det er jo er fastelasvnstema, så skal der da også være rigtigt fastelavns pynt. Jeg fandt en pose af disse i Tiger, så den nuppede jeg da lige med hjem.


Den anden dag var jeg ude at købe stof til vores udklædning, så nu skal der snart gang i den ved symaskinen. Er lidt spændt på hvordan det bliver. Har jo fået en mave jeg lige skal tage højde for, og ved jo ikke helt hvor meget den har tænkt sig at vokse de næste 3 uger. Men en ting er sikkert, og det er at det nok skal blive godt :-)

søndag den 16. marts 2014

Fødselsdagsforberedelse 1

Så er der kun godt en mdr. til jeg skal holde min første store runde fødselsdag.

Har glædet mig som et lille barn i rigtig længe, og lever efter mottoet, at man aldrig bliver for gammel til at holde fødselsdag :-)

Temaet for min fødselsdag er fastelavn, så er meget spændt på at se hvordan mine gæster ser ud :-) -og hvordan vores egen udklædning bliver. Vores udklædning bliver dog først afslørret efter selve festen :-)

Der skal selvfølgelig også laves diverse pynt og ting og sager til den store dag, og det er jeg ellers godt igang med. Var endda så heldig at få en masse klippehjælp da jeg var på besøg hos mine forældre i sidste uge. -Altid dejligt med lidt ekstra hænder.

Kan vidst godt smide nogle billeder på uden at afsløre alt for meget :-)



Er spændt på om nogle kan gætte hvad det skal blive til :-D