Sider

Viser opslag med etiketten Kina. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kina. Vis alle opslag

lørdag den 30. november 2013

Fotobog under opbyggelse

Det var ellers meningen at hele weekenden skulle stå med oppyntning til jul og en ordentlig produktion af diverse jule dekorationer med mere. Har dog fået pyntet op til jul i dag, og det er så det :-)

Jeg har i nogle år tænkt på jeg synes det kunne være hyggeligt med en fotoalbum over året der er gået, og så blev vi enige om, at der var sket så ufattelig meget i år, så i år ville være et godt tidspunkt at starte :-)

Jeg lavede min første fotobog da vi kom hjem fra Kina for knap 2 år siden, og hold da op hvor har vi været glade for den. Det er så dejligt at sidde og kigge på billederne og mindes en super tur uden at man skal have tændt computeren for at se billeder.

Har i nogle måneder været igang med at lave en årsfotobog fra Crew, men har ikke rigtig fået lavet noget på den i lang lang tid, da jeg har manglet nogle billeder fra nevøens barnedåb. Idag har jeg ellers fået lavet rigtig mange sidder i bogen, og glæder mig bare så meget til at se det endelige resultat. Jeg er nået til midt i august, så det hjælper da på det :-)

Godt nok er Crew lidt dyre end andre fotobøger, men kvaliteten er super god og lækker. Det er meget let at finde ud af, så vil næsten påstå at alle kan lave en. Hvis ikke man selv har mod på at lave det hele fra bunden med henhold til design, layout osv, så er der et utal af skabeloner man kan bruge. Jeg kunne dog godt bruge at man kunne tegne en streg eller pil, eller at man kunne sætte en cirkel rundt om et eller andet for at markere, men derudover synes jeg det er et super program.


mandag den 1. april 2013

Kina 2012

For godt et år siden var min kæreste og jeg på rundrejse i Kina i en måneds tid.
Det var en helt fantastisk rejse, som vi aldrig vil glemme. Undervejs på rejsen skrev vi dagbog, hvilket også gør, at vi husker mange små og sjove detaljer fra turen. Det har været en lang proces, men nu er den langt om længe blevet printet og sat i mappe.


Vi havde lånt en computer vi kunne have med på rejsen, så det hjalp en del. Ellers så gemte vi alle billetter, brochure osv. vi fik undervejs.

Da vi kom hjem, blev det hele læst igennem for stavefejl, og jeg fik min mor til at læse korrektur efterfølgende. Til sidst skulle der laves plads i teksten, så vi kunne få sat diverse billetter, visitkort, billeder osv. ind i teksten.

Inden jeg gik på påskeferie, fik jeg printet alle 90 sider og fik dem sat i mappe. Nu ligger mappen bare og venter på at blive læst igen, så vi kan genoplive nogle af alle vores mange mange gode minder fra vores fantastiske rejse :-)