Sider

torsdag den 22. juni 2017

En elefant kom macherende

Til lillebror har vi fået de sødeste elefanter i barselsgave, som min kusine har lavet. Jeg synes de var så søde, så fik helt lyst til selv at lave en også. -og så er det jo godt man har en veninde der lige har fået en lille dreng :-)

Jeg fik købt noget stof og så var det ellers igang med at få lavet et mønster :-)


Alle mønsterdelene blev klippet ud af stoffet, og så skulle resten bare klargøres :-)


Alle dele er blevet klargjort. Der er broderet et øje på kroppen og flettet en lang snor der skal bruges til have. Derudover har jeg valgt at putte stegeposer i ørene for at give en rasleeffekt.

Nu er den ellers bare klar til at blive syet sammen og fyldt ud med pudefyld.


Den færdige elefant ;-) Nu står den bare og venter på at kunne blive afleveret til en lille dreng, og ellers så mener storebror at vi godt selv kan beholde den ;-)

De kære slanger

Der er hoppet endnu en lang slange ud af symaskinen :-)


Denne slange er lavet på bestilling, som skulle bruges til en dåbsgave :-) Håber dåbsbarnet bliver gald for den.

Lillebror er begyndt at få lidt interesse for sin. Når han ligger på maven på legetæppet er den så fin at kigge på med alle de spændende farver og mønstre der er på slangen :-)

Poppende luftballoner

D 30 maj havde storebor sidste dag i vuggestuen, og det skulle selvfølgelig fejres. Han har været så klar til at komme videre i længe, og har glædet sig i endnu længere. Det fedeste er at man skal have en madpakke med når man skal i børnehave :-)

Der var 2 der skulle stoppe den samme dag inde på stuen og de ville tage kage med, så det skulle ikke fylde for meget det storebror skulle have med.

På Søsterene Grenes hjemmeside, havde jeg set nogle små fine luftballoner, så besluttede at ville lave noget lignende :-)

Storebror var selvfølgelig med til at lave dem. Han klippede alle sugerørne til i den rigtige længde (med lidt hjælp) og vi fik dem limet på formen ved fælles hjælp. Nu skulle der bare vælges hvilken farve ballon der skulle bruges til hvilke sugerør. Det var store beslutninger der skulle træffes ;-)

Vi fik lavet en portion popcorn, lod dem køle af og fik dem ellers fyldt over i luftballonerne.


Ungerne på stuen var mere interresserede i luftballonerne end i selve popcornene, så man må da bestemt sige at det var en succes :-)

Hæklet kanin

Vi ventede i spænding herhjemme, på at lillebror skulle komme ud at hilse på. Jeg var ved at være godt rastløs, men ville heller ikke begynde på det store, da jeg vidste det ville komme til at ligge længe inden jeg kunne få det gjort færdigt.

Jeg så den fineste hæklet kanin på søstrene grenes hjemmeside, og besluttede mig for at det måtte være mit "vente" projekt.


Jeg kom godt igang med kaninen, som jeg vil mene er meget let. Dog valgte lillebror, 13 dage over tid, at kigge ud til os, så blev ikke helt færdig inden han kom til verden, men nu er den langt om læne blevet færdig :-)