Sider

Viser opslag med etiketten Hyggeaften. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hyggeaften. Vis alle opslag

søndag den 9. november 2014

Små hæklede hjerter

Så har der været tid til at få hæklet en masse små 2-minutters hjerter. Der var en i en facebook gruppe jeg er medlem af, der skulle have lidt hjælp, og er altså bedst til at hjælpe hvis jeg har det i hånden. Kunne jo slet ikke stoppe med at lave hjerter da jeg først var kommet i gang :-)


Nu har jeg fået hæklet en hel stak og så må vi se hvd de skal bruges til :-)

På lørdag skal vi holde navnefest for bettemanden, så har også fået hæklet et par stykker til pynten i den helt rigtige farve ;-)


Opskriften er den same som sidst, og kan findes lige her.

mandag den 9. september 2013

Suttesnor til den lille niece

For nogle uger siden var vi alle samlet hos mine forældre, og niecens suttesnor var jo selvfølgelig blevet væk. Svigerinden mente derfor at de sagtens kunne bruge en mere.

I fredags havde vi jo hyggeaften hos mig, hvor jeg skulle have lavet min hæklet bold færdig. Manglede jo ikke særlig meget, så skulle jo lige finde på noget andet jeg også kunne lave.

Vupti vupti det blev til en suttesnor :-) Var til fødselsdag hos min mor og svigerinde lørdag, så det kunne jo være super hvis jeg blev færdig med den. Nåede det dog ikke helt til vores hyggeaften, så måtte lige tage formiddagen i brug også :-)

Der blev hæklet lidt forskellige kanter inden den blev som jeg gerne ville, men synes den blev super fin, og den blev også taget i brug stort set med det samme. Så er det jo så fantastisk at give noget væk, når man kan se det bliver godt modtaget :-)



Jeg har hæklet fastmasker frem og tilbage i den ønskede bredde. Herefter har jeg hæklet 2 stangmasker look-a-like, en luftmaske og så 2 stangmasker look-a-like i samme fastmaske hele vejen rundt, og så hæklet en løkke i enden til sidst.

En bold af hæklet african flower

Efter mit "mislykkede" forsøg med at hækle en bold af sekskantede african flower, ville jeg lige lave et forsøg med femkanter i stedet :-)

Jeg valgte at hækle med et multifarvet garn, så det gav et helt specielt mønster til bolden. Blomsterne træder dog ikke helt så skarpt frem som når man selv skifter farve, men den er da blevet ok.

Fredag var det hyggeaftentid, så da skulle den færdiggøres. Jeg fik fyldt bolden med fiberfyld og en rangle. Denne gang har jeg "pakket" ranglen ind i tyl, så det på den måde gerne skulle gøre at fyldet ikke kommer in og stopper bjælden til. Bolden blev lukket og de sidste ender blev hæftet.



Hvem bedre er den at give til end niecen. Så må vi se om den gør lykke :-)

onsdag den 17. juli 2013

Der er stadig lidt liv :-)

Der sker ikke helt så meget på bloggen lige for tiden, da jeg har rigtig meget om ørerne pt.

Vi har næsten lige overtaget vores nye hus, og samtidig fået solgt det gamle, så der har været mere end rigeligt at se til :-) Men hvor er det da dejligt at være flyttet ind i det nye. Vi er langt fra kommet på plads, og der står stadig masser af flyttekasser rundt omkring, men vi har heldigvis ikke travlt :-)


Trods at der har været lidt travlt med flytning osv. har der stadig været tid til den månedlige fredags-nørkle-hygge-aften. Pt er jeg igang med en hæklet taske til alle mine hæklenåle. Det startede med at jeg fik en fantastisk idé, så der kunne komme styr på alle hæklenålene som jeg efterhånden har fået mig.

Jeg fik noget garn i fødselsdagsgave som kunne bruges, men da der åbenbart skulle bruges mere end et nøgle til min lille holder, har jeg undervejs været nød til at "om lave" min idé, og samtidig lige få en ekstra farve med :-)
Jeg glæder mig til den bliver færdig, og så bliver det spændende at se det færdige resultat.


torsdag den 31. januar 2013

Flere firkanter

Så er der kommet gang i den 3. farve til firkanterne.


Skal have tøse-strikke-hygge-hækle-aften på fredag, så der skulle der gerne produceres en del flere firkanter. Når jeg er færdig med en nøgle af den mørkegrå farve, må jeg lige vurdere om der bare skal bruges dobbelt så meget, eller om jeg skal ud og have investeret i endnu en farve.

Jeg har dog ikke helt bestemt mig for størrelsen på tæppet endnu, men tiden må vise hvilken størrelse det bliver.

Tøse-strikke-hygge-hækle-aften

Jeg har tit tænkt at det kunne være rigtig hyggeligt at sidde sammen med nogle og nørde lidt, så på fredag har jeg inviteret nogle piger på besøg til en omgang tøse-strikke-hygge-hækle-aften.

Vi kommer alle med forskellige kompetancer; nogle har været i gang længe og andre skal til at lære det helt fra bunden.

Jeg håber det bliver så stor en succes, at det er noget vi kommer til at gentage hver den første fredag i måneden.

Uanset hvad, så tror jeg det bliver rigtig hyggeligt, jeg glæder mig i hvert fald :-)