Sider

Viser opslag med etiketten Pynt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pynt. Vis alle opslag

onsdag den 1. februar 2017

Fasters krea niece

I weekenden var vi til fødselsdag ved den store niece, og da de laver rigtig mange rullinger i børnehaven (mener det er det de der toiletrulle dukker hedder) Hvade hun udtrykt at hun ønskede sig ting til at lave sådan nogle.

Den fangede jeg hurtigt, og gik lidt amok inde i en søstrene grene :-D Synes jo det er så hyggeligt, så hvis man kan inspirere hende til at blive kreativ, så er det jo bare fantastisk. Jeg fik købt alt muligt forskelligt, og fandt lidt derhjemme i gemmerne også.


Det virkede til at hun blev meget glad for gaven, og skulle også hjælpe med strikkelisen med det samme. Der er bare sådan en mærkelig pind med til den, så skal lige have skaffet en lille hæklenål så det bliver lidt lettere.


Jeg fandt også en fin æske i søstrene grene jeg synes kunne bruges til formålet, og selvfølgelig skulle der laves et fint skilt til. Haha jeg hyggede mig i hvert fald gevaldigt med at lave æsken, og synes den indbyder til mange timers kreativitet. Så krydser vi bare fingre for at niecen er enig :-)

tirsdag den 17. januar 2017

Bløde julegaver :-) ABC....

Så kan jeg vidst godt vise julegaverne frem der blev lavet sidste år.

Da vi kunne flytte ned i vores nye køkken/stue inden jul, graviditet og bare mange ting der skal ordnes, blev det ikke til helt så mange hjemmelavede julegaver i år.

Jeg ved ikke helt hvor idéen kom fra, men synes der skulle laves bogstaver til niecerne. Store dejlige bløde bogstaver der kan tumles med. De har en stor seng til at tumle i på deres legeværelse, så hvad ville være mere oplagt end nogle puder til sengen :-)

For lige at teste, valgte jeg at lave en udgave til Felix først :-)


Højden på bogstavet er ca. 40 cm og 11 cm bred. Synes den var lige bred nok, så bogstaverne til tøserne blev lavet en anelse smallere.



Har så senere fået at vide, at de synes resten af bogstaverne i navnene mangler, men det bliver ikke lige i denne omgang at de bliver lavet. :-)

Bogstaverne faldt i god jord hos niecerne, og det må være det vigtigste.

Når vi engang finder ud af hvad lillebror skal hedde, må jeg hellere få lavet et bogstav til ham også :-)


onsdag den 9. november 2016

Der er sket lidt siden sidst

Det er vidst ved at være et stykke tid siden der er sket noget herinde på bloggen. Det betyder dog ikke at der ike har været nok kreativitet hos mig.  Men med nyt job og et barn der også skal have min tid, så er det ikke bloggen der står i første række :-)

Det er bl.a. blevet til nogle slanger. Her er kun et lille udpluk af de slanger der er blevet syet i årets løb :-)




Syede bl.a. en til mindste niecen i fødselsdagsgave. Kunne ikke lige huske hvor lang storesøsters var, så det endte med at lillesøsters blev et felt længere og så brød verden jo helt sammen. Storesøster mente helt bestemt de skulle bytte. Hmm den fejl laver faster ikke igen. -altid husk at tjekke op på sådan noget :-D

Lidt flere enbenede kaniner er det også blevet til. Her er en udgave til vores genbo som fik en lille pige i foråret. Opskriften findes her.


Der kom også en lidt anden udgave af den tobenede hæklet kanin :-)


Sammen med den alternative tobenede kanin fik jeg også lavet et en nusseklud til barselsgave til min kusines super seje lille dreng. Grundopskriften til nussekluden findes her.


Kan huske min mor altid har haft en kartoffelvarmer, men hendes var ved at være godt slidt, så tænkte jeg hellere måtte få lavet en ny til hende :-)
Opskriften på kartoffelvarmeren kan findes her.


 Har også forsøgt mig med et par stykker af bjørnen bartram. Dette er en udgave til min gode venindes datter :-) Hvis man har lyst til at hækle Bjørnen Bertram, skal man trykke her.



mandag den 20. april 2015

Så er der gang i firkanter -igen

Synes godt nok tiden er knap til alle mine krea hyggeprojekter. En ting er at få lavet noget, noget andet er at få det smidt på bloggen :-)

I påsken fik jeg endelig ombetrukket en af bettemandens firkanter. Det tog heldigvis ikke så længe, men det var selvfølgelig også den "lette" jeg fik lavet. Så er der kun 4 igen :-)


Baggrunden på den side med X'et, er mørkelilla. Stoffet er rester jeg havde tilbage fra da jeg lavede til nivøen og niecen for 1,5 års tid siden. Resten af firkanterne skal også laves i stil med dem. Se det gamle blogindlæg ved at trykke her.

Jeg har nogle andre småprojekter jeg gerne vil have lavet inden jeg har tid til at fortsætte med resten af firkanterne. Dog laver jeg skitser engang imellem når jeg lige har et par minutter :-)

søndag den 18. januar 2015

Suttesnor til bettemanden

Så har jeg langt om længe fået lavet en suttesnor til bettemanden. Har længe tænkt på jeg skulle have lavet en, men han har/er ikke så vild med sutten endnu, så har ikke haft så travlt. :-)

Han er lige så stille ved at være mere glad for den, og kan holde den nogle enkelte sut i munden, så nu måtte det være på tide :-)


Opskrift:
Jeg startede med at slå 48 lm op, og hæklede derefter en omgang stangmasker rundt om luftmaske rækken. I enderne lavede jeg 5 stangmasker i hver, for at der kom en fin bue. Tilsidst har jeg lavet en omgang fastmasker hele vejen rundt. I de 3 midterste stangmasker i hver ende har jeg lavet 2 fastmasker.

Jeg har valgt at sætte clipsen og sutten fast med trykknapper, så man kan have forskellige snore at skifte imellem, uden at skulle have mange clips :-)

For at skjule trykknappen, har jeg sat en lille applikation over hver.

Opskrift til bilen har jeg fundet hos Nørkelhjørnet og hjertet er fra familie Journalen.

Suttesnoren måler ca 17 cm fra spidsen af clipsen og til start sut.

mandag den 1. december 2014

Så blev det jul i det lille hjem

Så blev der også pyntet op i det lille hjem, og der er blev lavet lidt dekorationer.

Jeg binder altid en god "gammeldags" og traditionel adventskrans som min morfar har lært mig det for mange år tilbage. Sådan har den altid set ud og det kan ikke være anderledes. Pynten kan dog godt varriere :-)

Når jeg står og binder kransen og ellers laver dekorationer, kommer jeg altid til at tænke på min mormor og morfar. og kan altid høre dem sige: "Nej nej den sløjfe er ikke helt god nok. Hvis nu du havde været en af vores kusister havde du fået lov at lave den om," og sådan noget som: "Man må ikke kunne så noget af oasisen, så skal det dækkes til." Det får et smil frem på læben :-)


Siden de døede for nogle år siden, har jeg altid bundet en krans til deres gravsted. Den er også bundet på bedste manér efter morfars anvisninger, og der er ikke noget ståltråd at se nogle steder :-)


Kalenderlys skal der også altid til når det er december :-) Jeg laver altid mine dekorationer i oasis, så de holder sig så pæne som muligt hele december. Nu skal jeg selvfølgelig bare lige huske at vande dem engang imellem :-)


Det blev også lige til en lille dekoration til forgangen. Har sat nogle batterilys i, så der kan være lys i dekorationen hele tiden uden vi skal gå og holde øje :-)


Kunne sagtens ha fundet på at lave flere små dekorationer til rundt omkring, men det var bettemanden ikke helt enig med mig i :-)


søndag den 9. november 2014

Små hæklede hjerter

Så har der været tid til at få hæklet en masse små 2-minutters hjerter. Der var en i en facebook gruppe jeg er medlem af, der skulle have lidt hjælp, og er altså bedst til at hjælpe hvis jeg har det i hånden. Kunne jo slet ikke stoppe med at lave hjerter da jeg først var kommet i gang :-)


Nu har jeg fået hæklet en hel stak og så må vi se hvd de skal bruges til :-)

På lørdag skal vi holde navnefest for bettemanden, så har også fået hæklet et par stykker til pynten i den helt rigtige farve ;-)


Opskriften er den same som sidst, og kan findes lige her.

søndag den 15. juni 2014

Barselsgave til en kær veninde :-)

Så er det vidst ved at være helt i orden at vise min 2. stjernebold frem herinde. Blev færdig med den sidst i marts, men da min veninde først har født i maj, måtte jeg jo hellere vente med at vise den frem til den var givet i gave til den sødeste lille pige :-)

Jeg synes den anden stjernebold jeg har lavet var blevet så super fin, så da jeg fik at vide min veninde ventede sig en pige, gik jeg straks igang med at producere en til :-) Besluttede mig hurtigt for at den skulle være i lilla og lyserøde farver. Inden jeg blev færdig, fortalte min veninde at værelset ville blive i hvid, lilla og lime, så der sneg sig da lige 2 lime spidser med ind i bolden :-D Inden jeg lukkede bolden helt, har jeg puttet en lille bjælde indeni.

Opskriften er den samme som sidst; nemlig fra "En Elefant". Jeg har dog valgt at lave en omgang mere på hver spids.


Når jeg hækler noget, plejer jeg altid at afslutte hver omgang. Eftersom jeg ikke har farveskift på spidserne, besluttede jeg mig for, at nu skulle der prøves at hækles i spiral i stedet, så man slipper for "kanten" der kommer ved den anden metode.

Jeg er blevet super godt tilfreds med resultatet. Det kræver lidt anderledes markeringer undervejs, og da jeg lige kom ind i det, gik det meget let. Det er bestemt heller ikke sidste gang jeg hækler i spiral hvis det er noget der ikke skifter farve undervejs.

Har for længe siden købt en hagesmæk, og besluttet at der skulle hækles et eller andet pynt på den. Eftersom vi ikke selv skal bruge en pink, skulle den helt sikkert bruges til en gave i stedet :-) I bogen, "Mønsterhæklet" af Sys Fredens, som jeg fik i fødseslsdagsgave, fandt jeg en super let opskrift på en rose.



Den lilla rose er hæklet helt efter opskriften, men de to andre roser har jeg slået knap så mange lm op, for at variere størrelsen på roserne.

Det er første gang jeg har hæklet noget til at pynte på noget andet, men er super godt tilfreds med resultatet, så det er nok ikke sidste gang det sker :-)

Synes lige der skulle en lille ting mere med, og har længe tænkt jeg skulle prøve at lave en rangle, bestående af to ringe. Umiddelbart er det bare et langt rør der er syet sammen i enden, men tænkte jeg lige ville se om jeg kunne finde en opskrift for at se hvordan andre har lavet den. Kom frem til Lises Manier, som har en super fin og meget let forståelig opskrift. Har dog ikke helt samme antal masker rundt. Da pølserne hver især havde den længde jeg synes, kom jeg fyld i og syede dem sammen.


Den er super let og hurtig at lave, og kan nærmest hækles med hovedet under armen :-)

Nu håber jeg bare gaverne bringer lykke hos den søde lille prinsesse der er kommet til verden.

lørdag den 19. april 2014

Forskelligt pynt til fødselsdagen

Så har jeg fået holdt den bedste fødsesldag længe. Alle gæsterne var fint klædt ud og der var højt humør lige fra de første gæster trådte ind af døren :-)

Nu kan jeg vidst godt vise noget af alle mine fødselsdagsforberedelser frem.

Det første jeg fik lavet var bordkortene. Som jeg har nævnt før, så har jeg været heldig at have lidt klippe hjælp til bordkortene, da de små mus er sat sammen af den del små stykker :-) Jeg blev meget tilfreds med det færdige resultat, og de blev nu noget flottere en dem jeg havde fået ideen fra :-D


Til et hvert fint dækket bord, skal der jo også lys på. Kunne ikke helt beslutte mig for hvad jeg ville have, så tænkte, at jeg kunne da lave et eller andet selv. For at det skulle blive lidt i temaet, kom jeg i tanke om at jeg da kunne lave nogle små kroner og så sætte et fyrfadslys i midten.


Eftersom vi skulle slå katten af tønden, skulle der selvfølgelig også laves nogle kroner. Kronerne blev lavet og stod klar, men de blev aldrig afleveret :-) Folk snakkede og snakkede, så der var slet ikke tid til at kåre de retmæssige vindere. Og så skulle man jo også lige have haft tjekket op på "reglerne" inden :-)



Der sad to katte på et bord....

"Der sad to katte på et bord, kvitte vitte vit bom bom...." :-)

Når temaet til min fødseslsdag nu var fastelavn, skulle vi selvfølgelig også slå katten af Tønden. Der skulle selvfølgelig være en kat i hver tønde, så måtte jo hellere få lavet nogle.


Kattene er lavet af filt, og syet sammen på maskinen. De er fyldt ud med lidt pudefyld for at de ikke bare er helt flade. Havde tænkt jeg bare ville tegne ansigt med forskelllig farvet kridt, men det fungerede ikke helt som jeg havde håbet på. Derfor blev valget at jeg ville prøve om det kunne fungere med glimmerlim, og synes resultatet blev super fint :-)

Min fødselsdag blev holdt hjemme ved svigerforældrene, og deres hund var helt vild med disse katte. Da vi var hjemme hos dem for at gøre klar til fødselsdagsfesten, kunne den lige akurat nå en af kattene på bordet, og så var den ellers væk :-) Efter lidt løben frem og tilbage, lykkedes det at få katten igen :-)

Da vi var færdige med at slå katten af tønden, måtte den hellere få sig en kat, og glad det blev den :-D

søndag den 30. marts 2014

Fødselsdagsforberedelse 2

Der er stadig godt gang i forberedelserne herhjemme i hytten. Nu er der heller ike voldsomt længe til det kan blive afsløret hvad det er det hele bliver til :-)

Der gik helt papir krøller i det den ene aften. Små papir strimler der er et par millimeter brede og spidse i den anden ende. Super hurtig og let at få dem krøllet. Hvad mon det bliver til i sidste ende..? :-D


Efter som det er jo er fastelasvnstema, så skal der da også være rigtigt fastelavns pynt. Jeg fandt en pose af disse i Tiger, så den nuppede jeg da lige med hjem.


Den anden dag var jeg ude at købe stof til vores udklædning, så nu skal der snart gang i den ved symaskinen. Er lidt spændt på hvordan det bliver. Har jo fået en mave jeg lige skal tage højde for, og ved jo ikke helt hvor meget den har tænkt sig at vokse de næste 3 uger. Men en ting er sikkert, og det er at det nok skal blive godt :-)

søndag den 16. marts 2014

Fødselsdagsforberedelse 1

Så er der kun godt en mdr. til jeg skal holde min første store runde fødselsdag.

Har glædet mig som et lille barn i rigtig længe, og lever efter mottoet, at man aldrig bliver for gammel til at holde fødselsdag :-)

Temaet for min fødselsdag er fastelavn, så er meget spændt på at se hvordan mine gæster ser ud :-) -og hvordan vores egen udklædning bliver. Vores udklædning bliver dog først afslørret efter selve festen :-)

Der skal selvfølgelig også laves diverse pynt og ting og sager til den store dag, og det er jeg ellers godt igang med. Var endda så heldig at få en masse klippehjælp da jeg var på besøg hos mine forældre i sidste uge. -Altid dejligt med lidt ekstra hænder.

Kan vidst godt smide nogle billeder på uden at afsløre alt for meget :-)



Er spændt på om nogle kan gætte hvad det skal blive til :-D