Sider

fredag den 9. oktober 2015

En sød lille drage

Så blev dragen langt om længe færdig. Fik jo nogle bøger med søde hækleopskrifter i, i fødseslsdagsgave sidste år. Den ene bog var fra bettemanden, så måtte jo hellere få hæklet noget mere til ham.

Gik derfor igang med at hækle en drage for noget tid siden. Da jeg så kom til armene gik jeg lidt i stå. Er bare ikke gode venner med at skulle hækle noget der er så småt og smalt. Da den derfor havde ligget i posen i et stykke tid og kigget, blev jeg enig med mig selv om, at nu skulle den altså være færdig, så jeg kunne hækle noget andet med god samvittighed :-)



Da jeg så først kom igang med den igen, så var det jo slet ikke så slemt. -Armene skulle bare lige overståes :-)

Jeg har dog valgt at lave nogle andre øjne end i opskriften, da der ifølge opskriften bare skulle være en sort prik. Derudover har jeg heller ikke sat kløer på armene, da jeg synes det blev alt for voldsomt.

Er spændt på om bettemanden får interesse for den. Den har stået halvfærdig på bordet nogle dage, og han har bestemt ikke vist stor interesse for den. Han har da lige kunnet kigge og måske lige gå lidt med den, men fhernbetjeningen som var ved siden af, ja den var altså 10 gange mere spændende ;-)

torsdag den 8. oktober 2015

Test af Vanish Gold

Mens jeg har gået på barsel, har jeg meldt mig som buzzador, så jeg kan få lov at teste nogle forskellige produkter.

Det første jeg skal være med til at teste, er pletfjerningsmidlet Vanish Gold. I pakken jeg har modtaget, var der også et stykke stof, så jeg kan lave et plettest.

Normalt bruger jeg ikke sådan nogle pletfjerningsmidler, så jeg må indrømme, at jeg er en lille smule skeptisk. Jeg ved ikke om jeg hidtil bare har været heldig med mine pletter, eller det rent faktisk er fordi "min måde" er lige så effektiv, men det finder vi ud af her :-)

For at jeg rigtig skal kunne se om vansih har en effekt, har jeg valgt at klippe det medsendte stykke stof i to dele og lave ens pletter på begge stykker, for at jeg på denne måde har mulighed for, at sammenligne renligheden efter det er vasket.

Pletterne har fået lov til at tørre godt ind, så de er rigtig genstridige. Jeg har markeret stofstykkerne med henholdsvis 1 for opvaskemiddel og 2 for vansih.


Jeg har lavet en lille pletoversigt, så man kan se hvad det er pletfjerningsmdlet er oppe i mod.


Så er der kommet henholdvis opvaskemiddel og vanish på pletterne, og de er klar til at blive vasket.


Jeg har nu vasket begge stykker stof efter henholdvis min metode og metoden vanish anbefaler, og reslutatet ses her:


Jeg må indrømme at jeg har været positivt overrasket over testen. Pletterne er mindre synlige på prøven med vanish, men det er de samme pletter der stadig er synlige på begge tests. Det er henholdsvis indtørret brun sovs og græs der er problemet :-)

Min konklusion på dette er, at hvis ikke det er fordi jeg nu har modtaget en bøtte, er jeg ikke sikker på jeg ville gå ud at bruge penge på det. Synes ikke umiddelbart det er voldsom meget mere effektivt end min normale fremgangsmåde.

Jeg bruger normalt parfumefri produkter, og det vil være synd at sige vanish er det. Det har en meget kraftig duft, hvilket også er med til at jeg ville fravælge det.

Nu har jeg en bøtte, og vil bruge det hvis det er en meget genstridig plet der kommer.


Jeg har lige kort opridset de forskellige fremgangsmåder for henholdsvis prøve 1 og prøve 2:

Min metode (prøve 1):
Jeg kommer lidt klart opvaskemiddel på pletten.
Gnider det en smule ind i pletten.
Lægger det i en pose med knude i et døgns tid hvis ikke det skal vaskes med det samme.
Vasker det på normalvis i vaskemaskinen efterfølgende.

Wanish' anbefaling (prøve 2):
Opløs lidt pulver med vand. (1/4 del til 3/4 pulver)
Blandingen kommes på pletten.
Man Gnubber med bagsiden af den medfølgende ske på pletten.
Vasker det på normalvis i vaskemaskinen efterfølgende.