Sider

mandag den 30. november 2015

Små luffer

Så blev det virkelig koldt udenfor, og i bettemandens vuggestue efterlyste de nogle små handsker og en lille hue, evt. elefanthue han kunne sove med nu det var blevet så koldt.

Vi skal ellers ikke selv have noget som helst med til hans middagslur andet end sutter, nusseklud osv, så have ikke lige regnet med jeg skulle have haft anskaffet mig hue og handsker dertil. Har ellers et sæt vi bruger herhjemme i weekenden, men så skal man jo huske at have det med frem og tilbage, og der er rigeligt der skal den vej hver weekend.

Har jo syet den fine elefanthue til ham, som vi bruger under cykelhjelmen, men den er ved at være for kold, så det er nu blevet til sovehue i stedet :-)

Efter de havde fået efterspurgt nogle handsker, var det hjem samme aften og få produceret nogle små luffer. Selvfølgelig skulle de være matchene med huen ;-)


Da han bare skal sove med den, har jeg bare lavet en luffe uden plads til tommelfingeren. De er lavet i dobbelt lag jersey, med ribkant ved håndledet, så de gerne skulle blive på. Så må vi se hvor længe de er varme nok, og ellers må jeg jo få lavet nogle med fleece indvendigt.

tirsdag den 17. november 2015

Bettemandens første hjemmesyede body

Så har jeg langt om længe fået syet noget tøj til bettemanden, udover det rent praktiske som huer og overtræksbukser.

Har længe tænkt jeg gerne ville sy en body til ham, men det møsnter jeg har fra stof og stil er kun str. 3 mdr, og det er han jo vokset ud af, for alt for længe siden :-)

Via bloggen laralil.dk, fandt jeg en henvisning til en anden blog, hvor der er et gratis mønster til udprint i str 46-98 (Tryk her for at komme til mønsteret). Det hele står på tysk, så skulle godt nok lige tænke mig om engang imellem. Der ligger en udgave med amerikansk lukning, en med rund hals og en med knapper ved halsen.

Når man lige har fundet ud af hvilken model man vil have, er resten forholdsvis enkelt :-)

Da det ikke var et mønster jeg kendte i forvejen, var jeg spændt på hvordan den ville være til bettemanden. Den er bare super god i pasform synes jeg, så det er helt sikkert ikke den sidste jeg får syet, og nu har jeg jo så også i mange størrelser :-)


Body'er er så lette og hurtige at sy, men må indrømme at jeg virkelig manglede maskinen vi havde på skolen når der skal syes kantebånd på. Tror aldrig jeg bliver kæmpe fan af at gøre det på den manuelle måde, så bodyen kom også til at ligge et godt stykke tid inden jeg fik taget mig sammen til at sy kantebånd på :-) Men færdig blev den, og den er bare super god.

fredag den 13. november 2015

Lidt tøj til de små niecer

Så er min lille niece også blevet navngivet, og ligesom storesøster, skulle hun da også have noget hjemmesyet fra faster. :-)

Jeg smuttede på bibliotekket for at finde lidt inspiration. Fik et par bøger med hjem, og endte med at få lidt inspiration i denne bog:


Det blev til et par baby bloomers. Mønsteret er i 2 str. 6-12 mdr og 12-18 mdr. Det eneste der er forskel på de 2 størrelser, er længden. Umiddelbart synes jeg mønsteret så stort ud, men blev enige med mig selv om, at nu måtte jeg prøve, og så går der bare længere tid inden hun kan passe dem. Prøvede dem lige hurtigt på bettemanden da de var syet, og han kunne fint passe dem, trods at han er 14 mdr...


I bunden af benet har jeg valgt at sy en piping i og så kontrast stof indvendigt. Indvendigt i linningen har jeg tilsvarende valgt at sætte kontrast stof. Det er ikke noget man kommer til at se voldsom meget, men en lækker lille detalje, som bare lige gør produktet lidt mere lækkert :-)


Jeg valgte også at påsætte en fin lille lomme med knap på forstykket, bare for at lave en lille ekstra detalje :-) Der er kontrast stoffet brugt som øverste kant, og samtidig har jeg valgt at lave en lille detalje med piping, så der er en fin rød tråd i det hele :-)


Når man nu er storesøster, så skal man ikke snydes bare fordi det er lillesøster der er i centrum, så selvfølgelig skulle hun også have en lille ting. Fik inspiration i samme bog, til en nederdel. Jeg har valgt at nederdelen skal holdes i samme farver og nogenlunde samme detaljer som shortsene, så de er "ens" :-)

Det er en rimelig simpel nederdel. Har taget et bredt stykke stof og klippet i den højde jeg nu ønsker. Syet det sammen bag og så ellers trukket en elastik i taljen. Derudover er der lavet diverse detaljer som jeg lige har haft lyst til


Ved nederdelen er kontraststoffet dog ikke indvendigt i bunden, men her har jeg valgt at sætte det på som et ekstra stykke, og så igen med piping, for lige at give en ekstra detalje. Der er dog kontrast stof indvendigt ved taljen.


Lommen på nederdelen er lavet på samme måde som den på shortsene til lillesøster.


Jeg er blevet meget godt tilfreds med resultatet, bortset fra at jeg er lidt træt af at shortsene er så store i størrelsen.


Lillesøster fik lidt ekstra tøj i gaven, så hun fik et helt sæt. Ville gerne have syet det hele, men det har der desværre ikke været tid til denne gang.

fredag den 9. oktober 2015

En sød lille drage

Så blev dragen langt om længe færdig. Fik jo nogle bøger med søde hækleopskrifter i, i fødseslsdagsgave sidste år. Den ene bog var fra bettemanden, så måtte jo hellere få hæklet noget mere til ham.

Gik derfor igang med at hækle en drage for noget tid siden. Da jeg så kom til armene gik jeg lidt i stå. Er bare ikke gode venner med at skulle hækle noget der er så småt og smalt. Da den derfor havde ligget i posen i et stykke tid og kigget, blev jeg enig med mig selv om, at nu skulle den altså være færdig, så jeg kunne hækle noget andet med god samvittighed :-)



Da jeg så først kom igang med den igen, så var det jo slet ikke så slemt. -Armene skulle bare lige overståes :-)

Jeg har dog valgt at lave nogle andre øjne end i opskriften, da der ifølge opskriften bare skulle være en sort prik. Derudover har jeg heller ikke sat kløer på armene, da jeg synes det blev alt for voldsomt.

Er spændt på om bettemanden får interesse for den. Den har stået halvfærdig på bordet nogle dage, og han har bestemt ikke vist stor interesse for den. Han har da lige kunnet kigge og måske lige gå lidt med den, men fhernbetjeningen som var ved siden af, ja den var altså 10 gange mere spændende ;-)

torsdag den 8. oktober 2015

Test af Vanish Gold

Mens jeg har gået på barsel, har jeg meldt mig som buzzador, så jeg kan få lov at teste nogle forskellige produkter.

Det første jeg skal være med til at teste, er pletfjerningsmidlet Vanish Gold. I pakken jeg har modtaget, var der også et stykke stof, så jeg kan lave et plettest.

Normalt bruger jeg ikke sådan nogle pletfjerningsmidler, så jeg må indrømme, at jeg er en lille smule skeptisk. Jeg ved ikke om jeg hidtil bare har været heldig med mine pletter, eller det rent faktisk er fordi "min måde" er lige så effektiv, men det finder vi ud af her :-)

For at jeg rigtig skal kunne se om vansih har en effekt, har jeg valgt at klippe det medsendte stykke stof i to dele og lave ens pletter på begge stykker, for at jeg på denne måde har mulighed for, at sammenligne renligheden efter det er vasket.

Pletterne har fået lov til at tørre godt ind, så de er rigtig genstridige. Jeg har markeret stofstykkerne med henholdsvis 1 for opvaskemiddel og 2 for vansih.


Jeg har lavet en lille pletoversigt, så man kan se hvad det er pletfjerningsmdlet er oppe i mod.


Så er der kommet henholdvis opvaskemiddel og vanish på pletterne, og de er klar til at blive vasket.


Jeg har nu vasket begge stykker stof efter henholdvis min metode og metoden vanish anbefaler, og reslutatet ses her:


Jeg må indrømme at jeg har været positivt overrasket over testen. Pletterne er mindre synlige på prøven med vanish, men det er de samme pletter der stadig er synlige på begge tests. Det er henholdsvis indtørret brun sovs og græs der er problemet :-)

Min konklusion på dette er, at hvis ikke det er fordi jeg nu har modtaget en bøtte, er jeg ikke sikker på jeg ville gå ud at bruge penge på det. Synes ikke umiddelbart det er voldsom meget mere effektivt end min normale fremgangsmåde.

Jeg bruger normalt parfumefri produkter, og det vil være synd at sige vanish er det. Det har en meget kraftig duft, hvilket også er med til at jeg ville fravælge det.

Nu har jeg en bøtte, og vil bruge det hvis det er en meget genstridig plet der kommer.


Jeg har lige kort opridset de forskellige fremgangsmåder for henholdsvis prøve 1 og prøve 2:

Min metode (prøve 1):
Jeg kommer lidt klart opvaskemiddel på pletten.
Gnider det en smule ind i pletten.
Lægger det i en pose med knude i et døgns tid hvis ikke det skal vaskes med det samme.
Vasker det på normalvis i vaskemaskinen efterfølgende.

Wanish' anbefaling (prøve 2):
Opløs lidt pulver med vand. (1/4 del til 3/4 pulver)
Blandingen kommes på pletten.
Man Gnubber med bagsiden af den medfølgende ske på pletten.
Vasker det på normalvis i vaskemaskinen efterfølgende.

mandag den 14. september 2015

Ny elefanthue skal der til :-)

Bettemanden har næsten lige haft fødselsdag, og der fik han sig en super fin cykelhjelm. Vi har derfor cyklet i vuggestue de her dage hvor det har ikke har regnet. Jeg synes dog det er ved at være lidt køligt om morgenen, så tænkte at han hellere måtte få noget på halsen. Synes nemlig godt det kan være lidt problematisk at få lukket jakken helt op i halsen når han også samtidig skal have en cykelhjelm lukket under hagen.

En tynd elefanthue måtte jo kunne gøre det. Har længe set noget stof jeg gerne ville købe, men ikke helt vidste hvad jeg skulle bruge det til, men nu var der en anledning til at købe noget :-)

Jeg fik tegnet et hurtigt mønster og fandt en rest jersey til at sy en prøve af. Da bettemanden kom hjem fra vuggestue blev den prøvet på, og der blevet lavet nogle småændringer.

Da jeg var tilfreds, blev der klippet i det rigtige stof og ellers syet sammen. Havde ikke lavet nogen prøve med ribben, så da jeg fik den syet i, synes jeg godt nok selve hullet så lidt lille ud, men bettemanden var gået i seng, så måtte vente til næste dag med at prøve den på ham igen.


Heldigvis passede huen super fint da han fik den på. Vi testede den på en lille cykeltur med det samme, og den fungerede bare super fint. Der er dog nogle småting jeg vil ændre hvis jeg skal have syet en ny på et tidspunkt :-)

Forsøgte ellers at få et billede med huen på modellen, men han var ikke helt så samarbejdsvillig ;-)

Højstol i nye klæder

Tilbage i februar købte jeg en fin gammel højstol til bettemanden. Fandt den i genbrug til 95 kr., og så skulle den ellers bare have en kærlig hånd :-)

Den har stået og kigget på mig i virkelig længe. Først skulle den pudses ned. Heldigvis var det godt vejr, så stolen kunne tages med ud på græsplænen/fliserne. Lillemanden synes dog det var vældig sjovt at møve rundt og ville meget gerne hjælpe med at slibe ned, så det tog sin tid at blive færdig.


Derefter blev den vasket, så alt støv mm. kom af, og så skulle jeg ellers bare ud at købe noget maling. Jeg tog et plastik låg med hjemmefra, som jeg synes havde en super fin farve til stolen, og så var det ellers bare at få købt noget maling.

Så var det ellers malingen der kom til at stå og kigge på mig et stykke tid, men så blev der også malet på livet løs :-) Stolen fik 2 omgange, og så var den bare blevet super flot. Det er en rigtig lækker maling, så der er ikke synlige penselstrøg eller noget.


Da alle delene var blevet malet, skulle det hele bare samles igen, og så var det jo lige om kæresten kunne huske hvordan den skulle samles :-)


Der skulle selvfølgelig også laves en hynde til stolen. Har valgt at lave en 2-delt. Der er derfor en pude på sædet, og en pude ved ryggen. Hynden på sædet er bundet fast under stolen for at den bliver ligende. Hynden i ryggn er sat fast med trykknapper i sidderne, så bettemanden forhåbentlig ikke kan få den af sådan lige forløbig :-)




Jeg er så glad for resultatet, og glad for at den langt om længe blev færdig. Den blev færdig til lige omkring bettemandens 1 års fødselsdag :-)

mandag den 31. august 2015

Fin lille djævlehue

Som jeg før har skrevet, så har jeg lige fået mig en lille ny niece. Da de ikke vidste hvilket køn barnet ville have, blev jeg nød til at få lavet noget der kunne bruges til begge køn, eller hurtigt kunne ændres enten til det mere piget eller til det mere drenget.

Har længe tænkt at jeg ville hækle en djævlehue, da jeg var rigtig glad for den jeg fik lavet til bettemanden. Hæklede den i samme lækre kvalitet (uld/silke). Se opslaget her. I det tidligere opslag, kan man også se hvad jeg har ændret ud fra den originale opskrift, som kan findes her. Til forskel fra den jeg lavede til bettemandn, har jeg valgt at lave en hæklet snor til at binde med i stedet for en flettet snor. Har først hæklet en lang række luftmasker, og derefter har jeg hæklet tilbage med fastmasker.

Jeg har både noget blåt og noget grønt garn liggende i denne kvalitet, så besluttede mig for at bruge det grønne, da jeg synes det er den farve der vil være sødest til begge køn.


Huen blev hæklet færdig, og så måtte vi bare vente i spænding på, hvornår baby havde tænkt sig at komme ud og hilse på. :-) Da vi fik at vide det var blevet endnu en lille niece, valgte jeg at der skulle sættes en lille blomst på huen, for at gøre den lidt mere feminin. Da blomsten var hæklet, synes jeg ligesom der manglede et eller andet, så måtte i gemmerne med perler. Her fandt jeg en lille lyserød perle, som lige gjorde det sidste ved huen :-)


Når man nu er blevet storesøster, skal man selvfølgelig også have en storesøstergave :-) Da jeg passede den store niece, mens mor og far var på sygehuset, havde jeg en lille gave med (Hama maxi stick), så da vi var på barselsbesøg kort efter, syede jeg lige en lille hurtig pose til alle pindende, så de ikke bliver væk :-) Den skulle fyldes med det samme, så den må være godkendt :-)

Nyt liv til gammel skråstol

For godt et år siden, lånte vi en skråstol af min bror og svigerinde. Stolen blev afleveret med kommentaren; "Det gør ikke noget hvis den får nyt betræk på." Så lige siden vi lånte den, har jeg tænkt den skulle ombetrækkes.


Med en lille dreng deraldrig har sovet voldsomt længe af gangen, og gerne skal være med hvor der sker noget, ja så har det været lidt svært at få tid til mine større syprojekter.

Men nu skulle det være, da stolen netop er blevet afleveret igen, da jeg har fået endnu en fantastisk lille niece.

Efter længe hvor jeg har gået og kigget på stolen, fik jeg endelig lavet et mønster, fik klippet stoffet og senere syet det hele sammen.


Jeg har valgt at genbruge spændet fra den gamle stol, da hvid jo passer super godt til det nye betræk.


Derudover har jeg selvfølgelig valgt at sætte et af mine labels på. Fint skal det jo være ;-)


Ja ja bedre sent end aldrig blev jeg færdig, og vi får vel forhåbentlig selv brug for den igen :-) Synes det var en fin barselsgave at have med, og umiddelbart tror jeg den faldt i god smag :-)

mandag den 20. juli 2015

Tobenet hæklede kaniner

Så er jeg også kommet med på dillen med de tobenede kaniner :-) Har kigget på dem i længe, så nu skulle det være :-)

Synes de er så søde, og så er de hurtigere at lave, end jeg lige regnede med. Når man nu ikke har så mange "hækletimer" i døgnet mere, så har det dog alligevel kun taget nogle aftener for at få lavet en.



Havde tænkt jeg ville hækle en lille blomst eller sløjfe at sætte på året ved kaninen med de lilla ben, men da jeg var færdig, synes jeg ikke det manglede, så det blev til en "standart" kanin :-)

Den lilla kanin skal gives til en søds lille pige der er kommet til verden for nogle mdr siden.

Opskriften til kaninen har jeg fundet hos bebakrea.

onsdag den 3. juni 2015

Et par seje termobukser

Sidste weekend i maj var vi på weekendtur til Legoland sammen med svigerfamilien. Da bettemanden er begyndt at komme rundt, måtte jeg jo hellere få lavet nogle overtræksbukser, så hans bukser ikke blev ødelagt hvis han gerne ville kravle/møve lidt rundt.

Jeg har taget udgangspunkt i posebuks mønsteret fra minikrea. Jeg har lavet dem lidt smallere og lidt kortere, så de passer helt perfekt til bettemanden.


Det quiltede stof har jeg købt i Stof og Stil. På knæerne har jeg valgt at sætte noget bævernylon. Både for at pynte, men også for at de er mere slidstærke. Som en ekstra lille detalje, har jeg lavet piping med refleksbånd ned langs siderne og over knædetaljen.

Synes de er blevet super seje, og de fungere super godt i brug :-) Har dog ikke helt tænkt mig om da jeg lavede dem, da de passer perfekt nu, men de kan ikke gøres længere i benene eller noget. Så ja, det er nok begrænset hvor længe han kan passe dem :-)

onsdag den 6. maj 2015

Beanie til bettemanden

Indtilvidere har bettemanden sovet med en tynd elefanthue i uld, men da det er begyndt at blive noget varmere i det, skal han da ikke sove med uld hue mere.

Da vi lavede en del beanier på arbejde inden jeg gik på barsel, var det klart her min inspiration kom fra :-) Jeg gik derfor igang med at lave en lille beanie til ham. Fandt kassen med jersey, og det første stof jeg fandt, synes jeg egentlig kunne være super at bruge til en hue.

Igang med at lave et prøvemønster mens hans fik sin formiddagslur, og fik også syet en hurtig prøve. Den blev ikke helt super, da midten/toppen buede nedad, så det var en ommer. Inden jeg ændrede alt for meget, fik jeg den prøvet på bettemandens hoved, for at se om størrelsen var nogenlunde ok, og det var den.

Fik syet en ny prøve, og nu var den er :-) Jeg har valgt at lave den dobbelt, så man slipper for en syning rundt i kanten, som hurtigt kan blive lidt "stram" i det.


Jeg er super godt tilfreds med resultatet, og umiddelbart virker det også som om at bettemanden har godkendt den :-)


mandag den 20. april 2015

Så er der gang i firkanter -igen

Synes godt nok tiden er knap til alle mine krea hyggeprojekter. En ting er at få lavet noget, noget andet er at få det smidt på bloggen :-)

I påsken fik jeg endelig ombetrukket en af bettemandens firkanter. Det tog heldigvis ikke så længe, men det var selvfølgelig også den "lette" jeg fik lavet. Så er der kun 4 igen :-)


Baggrunden på den side med X'et, er mørkelilla. Stoffet er rester jeg havde tilbage fra da jeg lavede til nivøen og niecen for 1,5 års tid siden. Resten af firkanterne skal også laves i stil med dem. Se det gamle blogindlæg ved at trykke her.

Jeg har nogle andre småprojekter jeg gerne vil have lavet inden jeg har tid til at fortsætte med resten af firkanterne. Dog laver jeg skitser engang imellem når jeg lige har et par minutter :-)

mandag den 23. marts 2015

Sengerand til bettemanden

Nu var bettemanden alligevel ved at være så stor at han ikke kunne være i vuggen mere, så i sidste weekend blev han rykket over i hans fine nye tremmeseng.

Sengeranden har længe ligget og ventet på at få nyt betræk på, men synes bare ikke rigtig tiden har været der, men nu skulle det være.

Jeg købte en helt hvid sengerand i IKEA for nogle år siden, da den skulle være brugt til en gave. De nåede dog at finde noget andet inden jeg fik den ombetrukket, men tænkte nok jeg skulle få brug for den en dag :-)

I sommers købte jeg noget stof jeg ikke helt vidste hvad jeg skulle bruge til, men synes bare det var så super sødt. Der var lige nok til at jeg kunne lave en sengerand, og synes bare det ville stå så flot til den sorte tremmeseng. Når seng og sengerand holdes i nogenlunde farvero, så er der bedre plads til at der sker en masse på sengetøjet :-)

Jeg fik klippet nogle lange baner, syet dem sammen så de blev godt 3,6 m og så ellers syet hver bane fast på hver sin side af sengeranden. Til sidst har jeg syet med kantebånd rundt om hele sengeranden for at få en pæn afslutning.


For at få sløjferne de helt rigtige steder, satte jeg sengeranden i sengen, og markerede hvor den skulle bindes, og så var det ellers bare så få syet sløjferne på.

Til sidst var det bare at få den på plads i sengen og ellers redt sengen så den var klar til bettemanden skulle sove. Sengen blev fint redt med det hjemmesyede sengetøj, hans dejlige nusseklud og såslangen rundt i kanten for at sengen ikke skulle virke alt for stor.


Han har sovet helt fantastisk i sin nye seng, så den må helt klart være godkendt :-)

fredag den 6. marts 2015

Gave til den sødeste lille pige

I søndags blev bettemanden allerede 6 mdr. Slet ikke til at forstå hvor tiden er blevet af :-) Vi fejrede hans halvårs fødselsdag ved at være til barnedåb hos min fætters lille pige. Kan slet ikke forstå at vores lille bandit har været lige så lille :-)

Min fætters andre børn har alle fået noget hjemmelavet tøj, så måtte jo også hellere få produceret noget til den lille ny. Det blev dog ikke til tøj i denne omgang.

Først fik jeg lavet en af de populære slanger, som jeg efterhånden har lavet virkelig mange af :-)


Derudover har jeg længe haft lyst til at lave en nusseklud med african flowers, har bare ikke lige haft en anledning til det, men den kom nu.




Havde nogle rester garn fra da jeg lavede nusseklude til min grankusines tvillinger, så det var bare med at komme igang.

Havde overvejet at der skulle lavet nogle lange ører ligesom på bettemandens, men det blev ændret til en lille blomst i stedet, så den passede til selve kluden :-)


Synes det er pænt når der er en afsluttende kant på kluden, så søgte på nettet for at få lidt inspiration, og kom frem til bobble stitch. Det sluger nu godt nok noget mere garn end jeg lige havde forestillet mig, men så er det da også afprøvet :-)


Jeg har ikke som sådan nogen opskrift, da den er støkket sammen på må og få som jeg lige synes. Hvis nogle skulle have interesse, har jeg forsøgt at beskrive nedenfor hvordan den er lavet:

Opskrift
Hoved:
Til hovedet kan opskriften fra sprutten bruges. Opskriften findes her.

Blomsten er fra bogen: Mønster hæklet af Sys Fredens

Selve kluden:
Opskriften på blomsten findes her.

Jeg har valgt at hækle sekskanterne sammen undervejs, og har fulgt fremgangsmåden som også findes på Heidi Bears blog.

Til sidst har jeg lavet en kant med bobblestich, som jeg har fundet en vejledning til lige her.

Når det hele er hæklet sammen, fyldes hovedet med pudefyld og det lukkes af. Til sidst broderes der ansigt på ligesom man synes det skal være.

torsdag den 19. februar 2015

Nyt betræk til ammepuden og endnu en lang slange :-)

Har for et styke tid siden fået købt noget stof jeg ville bruge til et nyt betræk til ammepuden, da jeg synes det er lidt mere friskt og drenget end det første jeg fik købt.

Det har ligget klippet i et godt stykke tid, men har manglet en lynlås.

Langt om længe har jeg fået købt lynlåsen, og så tog det jo ikke særlig lang tid at få syet den sammen :-)


For et stykke tid siden var vi til barendåb hos nogle venners lille dreng, og han skulle selvfølgelig have en fin slange i gave :-)



Har endnu en slange i produktionen, men så må det også snart være slangepause fra min side :-)

torsdag den 5. februar 2015

En hurtig suttesnor

Som jeg skrev den anden dag, så er bettemanden så småt begyndt at vise interesse for sin sut, så måtte jo hellere få lavet nogle suttesnore.


Den er meget inspireret af den første suttesnor jeg lavede. Link til bilen findes under DIY.

Den er blevet ligeså godt modtaget hos bettemanden som den første blev, så på et tidspunkt skal det nok ende med at han bliver rigtige glade for sine sutter :-)

onsdag den 4. februar 2015

Kong gulerod

Så har niecen lige haft fødselsdag, og havde ellers tænkt at hun skulle have en portion hæklet legemad, men synes ikke rigtig tiden har været til at få lavet så meget, så det eneste det blev til, var denne lille gulerod.


Jeg har ikke skrevet noget opskrift ned, da den bare blev hæklet sådan lidt tilfældigt. Jeg startede med at lave 3 lm i en magisk ring, og så tog jeg ellers bare ud undervejs som jeg lige synes, for at den fik den rigtige facon. Selve toppen er bare et tilfældigt antal lm. når der var den ønskede længde lavede jeg 2 fm i hver lm hele vejen tilbage.

Selvom det kun blev til en enkelt gulerod, blev den godkendt og "spist" med det samme :-)

søndag den 18. januar 2015

Suttesnor til bettemanden

Så har jeg langt om længe fået lavet en suttesnor til bettemanden. Har længe tænkt på jeg skulle have lavet en, men han har/er ikke så vild med sutten endnu, så har ikke haft så travlt. :-)

Han er lige så stille ved at være mere glad for den, og kan holde den nogle enkelte sut i munden, så nu måtte det være på tide :-)


Opskrift:
Jeg startede med at slå 48 lm op, og hæklede derefter en omgang stangmasker rundt om luftmaske rækken. I enderne lavede jeg 5 stangmasker i hver, for at der kom en fin bue. Tilsidst har jeg lavet en omgang fastmasker hele vejen rundt. I de 3 midterste stangmasker i hver ende har jeg lavet 2 fastmasker.

Jeg har valgt at sætte clipsen og sutten fast med trykknapper, så man kan have forskellige snore at skifte imellem, uden at skulle have mange clips :-)

For at skjule trykknappen, har jeg sat en lille applikation over hver.

Opskrift til bilen har jeg fundet hos Nørkelhjørnet og hjertet er fra familie Journalen.

Suttesnoren måler ca 17 cm fra spidsen af clipsen og til start sut.

lørdag den 3. januar 2015

Barnevognsgejl :-)

Så blev min længe ventet barnevognsmuffe færdig. I sin tid da min niece kom til verden, havde min svigerinde en barnevognsmuffe og har snakket så godt om den, så det har længe været meningen jeg skulle have en købt. Da jeg langt om længe kommer i en butik for at se den, blev jeg egentlig lidt skuffet. Den så lidt billig ud og skulle lukkes på en sjov måde. Derudover var den lukket med velcro. Sikkert også meget fint, men efter noget brug vil velcroen bare blive "trist" og ikke kunne lukke ordentligt mere. Og ja, så kostede den 250 kr. Tænke tænke, det måtte jeg da kunne gøre billigere og smartere :-)

Jeg fik købt noget stof og så var det ellers bare at få lavet et mønster.

Til yderstof har jeg valgt en sort bævernylon, så den kan klare lidt regn, da det jo hænder at det regner i Danmark. Til foer har jeg valgt en dejlig blød sort fleece, så hænderne kan holdes dejlig varme.

Undervejs i processen blev mønsteret også testet på kærestens hænder, så jeg var sikker på den også ville passe ham når vi triller tur med vognen.

Jeg har valgt at trykknapperne kun skal slåes i på indersiden, så man derved får en helt enkelt look på ydersiden uden nogen forstyrrelser.




Den har i dag været ude og blive testet, og den fungerer super godt :-) Har dog nogle små ændringer hvis den skulle laves igen.