Sider

onsdag den 18. september 2013

En bette nusseklud

Opdateret opskrift findes HER.

Jeg har længe tænkt at jeg skulle prøve at ha lavet en nusseklud. Har set så ufattelig mange flotte inde på facebook gruppen "Hækle, hækle, hækle og andre hæklerier". Har bare ikke helt kunnet finde lige præcis den jeg gerne ville have, så nu har jeg forsøgt mig med min egen. Der var en fra gruppen der havde lavet en stjerneformet med mange takker som jeg blev helt forelsket i. De fleste man ser, er lavet ud fra en bedstemorfirkant, men den anden er bare meget mere special og anderledes.

Inde i mit hoved, synes jeg at "tingen" midt på kluden skal hækles ud i et med selve kluden, da jeg tænker at på denne måde vil den hænge bedre fast, og også sidde mere lige og mere stabilt.

Da det ikke lykkedes mig at finde en opskrift lige som jeg ville have den, måtte jeg jo selv igang, dog med en del inspiration rundt omkring.

Jeg er vildt godt tilfreds med resultatet, og tror bestemt ikke det er den sidste jeg får lavet af denne slags. Hovedet og farverne kan varieres i det uendelige, så der er et utal af muligheder.



Hvis nogle skulle have lyst til at lave en lignende, har jeg fået skrevet opskriften ned, og lagt den ind til fri afbenyttelse til privat brug.
Jeg har brugt bomuld på nål nr. 3. Nussekluden måler ca. 30,5 cm i diameter.

Forkortelser:
km = Kædemaske
lm = Luftmasker
fm = Fastmasker
st = Stangmasker

Opskrift:
Den første fm på hver omgang erstattes af en lm. (Hovedet)
Den første st på hver omgang erstattes af 3 lm. (Selve kluden)
Hver omgang afsluttes med 1 km i den første fm på omgangen.

Hoved:
  1. 6 fm i magisk cirkel. = 6 fm
  2. 2 fm i hver fm = 12 fm
  3. 2 fm i hver 2. fm = 18 fm
  4. 2 fm i hver 3. fm = 24 fm
  5. 2 fm i hver 4. fm = 30 fm
  6. 2 fm i hver 5. fm = 36 fm
  7. 2 fm i hver 6. fm = 42 fm
  8. 1 fm i hver fm = 42 fm
  9. 2 fm i hver 7. fm = 48 fm
  10. 1 fm i hver fm = 48 fm
  11. 1 fm i hver fm = 48 fm
  12. 1 fm i hver fm = 48 fm
  13. 1 fm i hver fm = 48 fm
  14. 6 fm, næste 2 fm hækles sammen. Gentages runden rundt = 42 fm
  15. 5 fm, næste 2 fm hækles sammen. Gentages runden rundt = 36 fm
  16. 1 fm i hver fm = 36 fm
  17. 4 fm, næste 2 fm hækles sammen. Gentages runden rundt = 30 fm
  18. 1 fm i hver fm = 30 fm
  19. 3 fm, næste 2 hækles sammen. Gentages runden rundt = 24 fm
  20. 2 fm, næste 2 hækles sammen. Gentages runden rundt = 18 fm
  21. 1 fm, næste 2 hækles sammen. Gentages runden rundt = 12 fm

Selve kluden:
  1. 2 st i hver fm = 24 st
  2. 2 st i hver 2. st = 36 st
  3. 2 st i hver 3 st = 48 st
  4. 1 lm, 1 fm i samme km. Spring over 2 masker. I næste maske laves 2 st, 2 lm, 2 st. Spring over 1 maske og lav en fm. Spring over 1 maske og lav 2 st, 2 lm, 2 st. Spring over en maske. Fortsættes runden rundt. = 11 spidser
  5. 1 km. De 3 lm laves i 2. st. Derefter 2 st i lm (mellem st) fra forrige runde, 2 lm, 2 st, 1 st i næste st fra forrige runde. Der springes over 2 st. 1 st i næste. I lm fra forrige runde laves 2 st, 2 lm, 2 st. 1 i næste st. Der springes over 2 st. Sådan fortsættes runden rundt
  6. 1 km. 3 lm, 1 st. 2 st i lm (mellem st) fra forrige runde, 2 lm, 2 st, 1 st i de næste 2 st fra forrige runde. Der springes over 2 st. 1 st i næste 2 st. I lm fra forrige runde laves 2 st, 2 lm, 2 st. 1 i de næste 2 st. Der springes over 2 st. Sådan fortsættes runden rundt.
  7. 1 km. 3 lm, 2 st. 2 st i lm (mellem st) fra forrige runde, 2 lm, 2 st, 1 st i de næste 3 st fra forrige runde. Der springes over 2 st. 1 st i næste 3 st. I lm fra forrige runde laves 2 st, 2 lm, 2 st. 1 i de næste 3 st. Der springes over 2 st. Sådan fortsættes runden rundt.
  8. Der fortsættes på samme måde, indtil kluden har den ønskede størrelse. Jeg endte med at have 11 st på hver af de skrå sider.

Bunden:
  1. 6 fm i magisk cirkel. = 6 fm
  2. 2 fm i hver fm = 12 fm

Ører:
  1. 6 fm i magisk cirkel. = 6 fm
  2. 2 fm i hver fm = 12 fm
  3. 1 fm i hver fm = 12 fm
  4. 1 fm i hver fm = 12 fm
  5. 2 fm i hver 2. fm = 18 fm
  6. 1 fm i hver fm = 18 fm
  7. 1 fm i hver fm = 18 fm
  8. 1 fm i hver fm = 18 fm
  9. 1 fm, næste 2 hækles sammen. Gentages runden rundt = 12 fm
  10. 1 fm i hver fm = 12 fm
  11. 1 fm i hver fm = 12 fm
  12. 1 fm i hver fm = 12 fm
  13. 1 fm i hver fm = 12 fm
  14. 1 fm i hver fm = 12 fm
  15. 1 fm i hver fm = 12 fm
  16. 1 fm i hver fm = 12 fm
  17. 1 fm i hver fm = 12 fm
  18. 1 fm i hver fm = 12 fm
  19. 1 fm i hver fm = 12 fm
  20. 1 fm i hver fm = 12 fm

Montering:
Kroppen fyldes ud med fyld og bunden syes på.
Ørerne hæftes godt fast
Øjne, næse og mund broderes med string hvor man ønsker det skal placeres.


Hvis der er nogle der skulle opdage en fejl i opskriften, så sig endelig til så det kan blive rettet.

God fornøjelse :-)

mandag den 9. september 2013

Suttesnor til den lille niece

For nogle uger siden var vi alle samlet hos mine forældre, og niecens suttesnor var jo selvfølgelig blevet væk. Svigerinden mente derfor at de sagtens kunne bruge en mere.

I fredags havde vi jo hyggeaften hos mig, hvor jeg skulle have lavet min hæklet bold færdig. Manglede jo ikke særlig meget, så skulle jo lige finde på noget andet jeg også kunne lave.

Vupti vupti det blev til en suttesnor :-) Var til fødselsdag hos min mor og svigerinde lørdag, så det kunne jo være super hvis jeg blev færdig med den. Nåede det dog ikke helt til vores hyggeaften, så måtte lige tage formiddagen i brug også :-)

Der blev hæklet lidt forskellige kanter inden den blev som jeg gerne ville, men synes den blev super fin, og den blev også taget i brug stort set med det samme. Så er det jo så fantastisk at give noget væk, når man kan se det bliver godt modtaget :-)



Jeg har hæklet fastmasker frem og tilbage i den ønskede bredde. Herefter har jeg hæklet 2 stangmasker look-a-like, en luftmaske og så 2 stangmasker look-a-like i samme fastmaske hele vejen rundt, og så hæklet en løkke i enden til sidst.

En bold af hæklet african flower

Efter mit "mislykkede" forsøg med at hækle en bold af sekskantede african flower, ville jeg lige lave et forsøg med femkanter i stedet :-)

Jeg valgte at hækle med et multifarvet garn, så det gav et helt specielt mønster til bolden. Blomsterne træder dog ikke helt så skarpt frem som når man selv skifter farve, men den er da blevet ok.

Fredag var det hyggeaftentid, så da skulle den færdiggøres. Jeg fik fyldt bolden med fiberfyld og en rangle. Denne gang har jeg "pakket" ranglen ind i tyl, så det på den måde gerne skulle gøre at fyldet ikke kommer in og stopper bjælden til. Bolden blev lukket og de sidste ender blev hæftet.



Hvem bedre er den at give til end niecen. Så må vi se om den gør lykke :-)

søndag den 8. september 2013

Elsker bryllupper og fine kjoler

Så er det vidst på tide der kommer et lille oplæg omkring min Kjole.

Det var et helt fantastisk bryllup vi var til hos vores venner. Vi festede til den lyse morgen, så det har godt nok været svært at indhente det forsømte søvn igen :-) Men så ved man at det har været en god fest :-D

Kjolen passede perfekt til deres bryllup. Jeg blev rigtig rigtig godt tilfreds med kjolen, så glæder mig til vi bliver inviteret til fest igen hvor den vil passe, så jeg har en anledning til at have den på igen. Jeg plejer ellers normalt ikke at være så god til at genbruge min kjoler :-D

De sidste par uger inden brylluppet, flød vores stue og spisestue med mønsterpapir, konstruktionslinialer, sakse, stof, tyl, tråd, nåle osv. så det har været lidt rart at få det pakket sammen igen. Efter et par opsygninger og noget tilretning, var kjolen endelig på plads, og det var tid til at få købt det endelige stof.

Kjolen begyndte hurtigt at tage form, og kunne se jeg havde valgt helt rigtigt med henhold til snit, stof valg og det hele.


Til kjolen fik jeg syet en fint lille tylskørt, så der kunne komme fint strut hele vejen rundt, og ikke kun i siderne. Jeg fik også lavet en lille sløjfe til håret, hvilken jeg slet ikke fik brugt alligevel. Sidst men ikke mindst, blev der også lavet en brystklud til min kæreste. Ville ellers gerne have lavet en butterfly til ham, men det ville han nu bestemt ikke have på, og ja, så måtte han jo hellere slippe :-)

tirsdag den 3. september 2013

Nyt liv til en hæklet bold

Så må det vidst være på tide at komme med lidt til bloggen igen.

Som jeg har skrevet før, så skulle vi til bryllup i lørdags. Projektet var derfor at få syet en pæn kjole til lejligheden.

For at få det pæneste resultat, bliver den presset undervejs. Da overdelen er tætsiddende, har den derfor også en del former og kurver. Dette kan umiddelbart godt være en lille smule bøvlet at få presset pænt; specielt hvis ikke man har de rigtige værktøjer til at presse omkring.

Det irriterede mig lidt da jeg stod og pressede, men så kom jeg til at se, foran mig lå der en masse af de hæklede ting jeg har lavet, og så slog det mig, mon ikke bolden kunne gøre det ud for de manglende redskaber :-)

Sørme så, det fungerede super fint. Dog er bolden af gode grunde ikke så hård, så kunne ikke presse så hårdt, men det var nu en stor hjælp.