Sider

onsdag den 6. marts 2013

Projekt opslagstavle

Allerede inden jeg flyttede ind til min kæreste, havde jeg en idé med en opslagstavle, jeg på et tidspunkt skulle have afprøvet, så nu er det vidst på tide :-)

Jeg havde ellers bestilt et specielt stykke træ hos min kæreste. Da vi samtidig var igang med at renovere 1. salen på det tidspunkt, var det gået lidt i glemmebogen igen. Men et stykke tid inden jul, kom han hjem med en gammel opslagstavle, og om det var noget der kunne bruges. Og selvfølgelig var den det.

Den blev rengjort og diverse hæfteklammer blev fjernet. Derefter har den ellers bare stået og ventet på at vejret skulle blive varmere, så jeg kunne komme ud og male den. Langt om længe kom der lidt forår i luften, så den kunne blive malet og samtidig ligge udenfor at tørre.

Herefter var det ellers afsted til Kølkær stof for at få fat på noget sort elastik. Hjemme igen, blev elastikken hæftet fast med en masse hæfteklammer, og så var den ellers klar til at få hængt på


Resultatet er jeg blevet meget godt tilfreds med, men har selvfølgelig lige nogle smårettelser hvis jeg skulle lave den en anden gang :-) Men ellers, så pynter den bare så fint inde på mit syværelse..

2 kommentarer:

  1. Hej Sissel, du er da mega god med hæklenålen! Og fin opslagstavle, ses tirsdag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Winnie, altid dejligt at få at vide :-) Jeps vi ses tirsdag

      Slet